Nordiske Unika A/S (NU) er en nyetableret virksomhed - men idéen har formet sig over en lang periode.
Igennem de sidste 30 år har vi haft en passion for samtidskunst, keramik og klassiske møbler. Det har betydet tusindvis af timer på museer, gallerier, auktioner og i bøger. Før NU var det en passion og hobby.
NU samler og sælger nordiske unika værker fra de sidste 100 år. Vi arbejder med keramik, kunst og til dels møbler. Nordisk keramik, kunst og møbler fra denne periode har meget høj international status og er efterspurgt verden over. Begrebet Unika er helt centralt i vores koncept. Vi tør godt garantere at man ikke finder to helt ens produkter hos os. Nogle værker, eksempelvis keramik, produceres i mindre serier. Men den håndværksmæssige proces hvor hvert enkelt værk er igennem hænderne på personer, medfører at ikke to værker er identiske. Ligeledes har de fleste værker en vis alder, som giver en speciel patina til det pågældende værk.
Vi samler igennem et netværk af auktionshuse fra hele verden - og til dels fra privatpersoner og organisationer. Ethvert værk er nøje udvalgt. Vi sælger fra vores eksklusive showroom i Aarhus Danmark og fra vores webshop.
Køb af unika værker kan være kompliceret, men hos os skal det være simpelt. Vi udvælger, undersøger, vurderer og beskriver det pågældende værk så grundigt og korrekt som muligt. Vi illustrerer bedst muligt med fotos. Hvis man ikke har mulighed for personligt fremmøde, tilbyder vi meget gerne ekstra fotos og/eller video præsentation.
Hvis vi skal forsøge at udtrykke med én sætning hvad vores mission er, så må det være:
“Fra Fortid til NU-tid”.
