Carl-Henning Pedersen

Carl-Henning Pedersen, født i 1913 og død i 2007, var en autodidakt dansk kunstmaler, der var en af hovedskikkelserne i dansk billedkunst i efterkrigstiden. Han var tilknyttet COBRA-bevægelsen fra begyndelsen og opnåede international anerkendelse.

Pedersen tilhørte fra fødsel arbejderklassen, og han voksede op med et stærkt politisk engagement. Som ung drømte han om at blive komponist eller arkitekt. Et ophold på Den Internationale Højskole i 1933 fik imidlertid afgørende betydning for hans fremtid. Her mødte han Else Alfelt (f. 1910, d. 1974), og hun introducerede ham til malerkunsten. Parret blev gift året efter, og i 1936 debuterede de begge på Kunstnernes Efterårsudstilling i København.

Indtil Else Alfelts død i 1974 levede parret tæt sammen i et inspirerende livs- og arbejdsfællesskab. Men Pedersen var også at finde i de grupperinger, der i årene før anden verdenskrig lancerede den moderne, abstrakte kunst i Danmark. Pedersen deltog aktivt i Liniens aktiviteter – en sammenslutning af kunstnere, der i årene 1934-39 udgav et toneangivende kunsttidsskrift og præsenterede den moderne abstrakte malerkunst på en række udstillinger. Da Linien gik ind, meldte han sig i 1942 i Høstudstillingens rækker og bidrog med en række artikler og tegninger til sammenslutningens blad, Helhesten.

I 1975 mødte han under et ophold i Jerusalem den norske kunstner Sidsel Ramson. Få år efter giftede de sig, og mødet med Sidsel Ramson markerede et vendepunkt i hans liv, malerierne er i kunstnerens modne år blevet stadig friere og mere glødende i farven. Parrets faste base har gennem mange år været deres pragtfulde landsted i Molesmes, Frankrig og i de senere år, også bopælen på Frederiksberg. Her befandt kunstneren sig i sit rette element, tæt på himmelhvælvet og magien.

Pedersen blev nok mest kendt for sin deltagelse i Cobra-bevægelsen, som eksisterede fra 1948 til 1951. Her fandt han ligesindede kunstnere, som delte idéen om, at en kunst baseret på frihed, fantasi og spontanitet. 

Udstillinger og udmærkelser

Pedersens udstillingsaktiviteter tog til op igennem 50'erne. Han modtog Eckersberg Medaljen i 1950 og Guggenheimprisen i 1958. Pedersens internationale gennembrud kom i 1962, hvor han var Danmarks officielle repræsentant på Biennalen i Venedig. Året efter blev han hædret med Thorvaldsens Medalje. Med udsmykningsopgaver i 60'erne og 70'erne markerede Pedersen yderligere sin position som en af Danmarks store kunstnere med en række monumentale udsmykningsopgaver: Mosaik, H.C. Ørsted Instituttet (1959-64), Keramisk udsmykning, Angligaarden (1966-68), Mosaik, John F. Kennedy-skolen i Gladsaxe, 1974, Keramisk udsmykning af Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt Museet (1975 og 1992). I 1983 påtog Pedersen sig, på opfordring af Statens Kunstfond, udsmykningen af Ribe Domkirke. 

Pedersen har markeret sig med en række betydelige udstillinger på kunstmuseer og gallerier både i Danmark og verden over. Blandt andet på det kendte COBRA-galerie, Galerie Birch i København. Pedersen har gennem årene doneret et stort antal værker til kunstmuseer i ind- og udland.

Pedersen blev ridder af 1. grad af Dannebrogordenen 5. september 1974.