Axel Salto

Axel Johannes Salto, født 1889 og død 1961 var en dansk keramiker af international berømmelse. Hans arbejder omfatter desuden maleri, grafisk design og bogillustrationer, smykker og tekstiler. Som forfatter og stifter af kunsttidsskriftet Klingen (1917-1919) var Salto yderligere en vigtig bidragsyder til kunstdebatten i Danmark. Hans karriere som keramiker tog fart på Paris Udstillingen i 1925.

Salto studerede på Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1909 til 1914.  I 1916 besøgte Salto Paris, hvor han mødte Pablo Picasso og Henri Matisse. Dette møde blev skelsættende for Saltos kunstneriske ambitioner og hans banebrydende ideer.

Gennem 1920'erne skiftede hans kunstneriske fokus fra maleriet til keramik, og han lavede omkring 3000 stentøjsværker fra 1923 til 1950. En stor del af dem var fremstillet i Carl Halier keramiske værksted på Frederiksberg. Blandt Saltos første arbejder var det polykrome porcelæn (Bing & Grøndalhl) 1923-1925, som var præsenteret i den danske pavillon på verdensudstillingen i 1925 (Exposition internationale des Arts décoratifs et industriels modernes). Derefter fulgte stentøj i samarbejde med Carl Halier (1929-1930) og Saxbo Keramik (1931-1932). Fra midten af 1930'erne arbejdede han hovedsageligt med Den Kongelige Porcelænsfabrik i København.

Salto udviklede sine keramiske stentøjsværker gennem hele sin karriere og eksperimenterede med usædvanligt rige glasurer og organiske former. Han er hovedsageligt kendt for tre stilarter, der kendetegnes ved ornamental forenkling. 1) Den riflede stil, baseret på simple repetitive mønstre. 2) Den knoppede stil, inspireret af kastanjer og eukalyptusfrugter. 3) Den spirende stil, en afspejling af naturligt voksende planter. Salto brugte kinesiske og klassiske glasurer som solfatara og sung.

Udstillinger og udmærkelser

Han var medlem af Grønningen 1935-45 og modtog bl.a. Eckersberg Medaillen i 1938, Prins Eugens Medalje i 1959 og Grand Prix på Milano Triennalen i 1951.

Hæder:

1915: 1922-23, 1926, 1929: Kunstakademiets stipendium

1921: Oluf Hartmanns Legat

1921: Den Raben-Levetzauske Fond

1925: Sølvmedalje, verdensudstillingen i Paris

1931: Det Hirschsprungske Legat

1932: J.R. Lunds Legat

1932: Zahrtmanns Legat

1937: Grand prix, verdensudstillingen i Paris

1938: Benny Claudi-Pedersens Legat

1938: Eckersberg Medaillen

1951: Grand Prix på Milano-Triennalen

1956: Det anckerske Legat

1959: Prins Eugens Medalje

1959: Statens Kunstfonds livsvarige kunstnerydelse

1959: Æresmedlem af Kunstnerforeningen af 18. November

1959: Guldmedalje, international keramikudstilling, Musée des beaux-arts, Ostende, Belgien