Søren Kongstrand

Søren Kongstrand, født i 1872 og død i 1951, (født Søren Christian Pedersen), var en dansk keramiker og billedhugger. Oprindeligt uddannet som købmand og kobbersmed, bosatte han sig i Esbjerg, hvor han drev en succesrig isenkramforretning. I 1906 hyrede han nevøen Jens Petersen til at arbejde i forretningen. I 1907 begyndte Kongstrand således at eksperimentere med keramik (sammen med nevøen) og debuterede i 1911 på Kunstnernes Efterårsudstilling med en vase, som blev købt af Kunstindustrimuseet. Dette blev startskuddet for hans fuldtidskarriere som keramiker.

Han tog sit kunstnernavn efter sine forældre Peder Sørensen (kaldet Konge) og Grete Christensen (kaldet Strand).  

Kongstrand var kendt for sine unikke glasurer, især lustreglasurer, der mindede om perlemor og mineraler. Han opnåede stor anerkendelse for både funktionelle keramiske objekter og skulpturer, herunder portrætbuster og dyreskulpturer. Kongstrand signerede alle værker fra værkstedet (hvor blandt andet Jens Petersen også arbejdede) men hvor meget han drejede er uvist. Hans store passion var glasurer.

Kongstrand var autodidakt, men fik et stipendium i 1913, der gjorde det muligt for ham at studere keramisk teknik i Tyskland og Frankrig.

Udstillinger og udmærkelser

Han udstillede flittigt, blandt andet på Charlottenborg, og arrangerede mere end 25 store udstillinger i Danmark​.

Ingen produkter fundet.
Privatlivspolitik Cookiepolitik