Daniel Folkmann Andersen

Daniel Folkmann Andersen, født i 1885 og død i 1959, var en fremtrædende dansk keramiker, billedhugger og komponist, født i Rønne på Bornholm. Han voksede op i en familie af keramikere og arbejdede fra en ung alder på sin fars keramikfabrik, Michael Andersen & Søn. Allerede som 15-årig var han med til at skabe de sorte terrakotta-varer, som gjorde fabrikken kendt.

Daniel Folkmann Andersen var den ældste af de fire sønner og spillede en central rolle i udviklingen af fabrikkens stil og formgivning fra 1905 og frem, og hans arbejde var præget af tidens populære Art Nouveau (Skønvirke), især med dekorationer af dyr og planter, samt brugen af farverige, blanke glasurer.

En af hans mest berømte serier er "Camouflage", som kendetegnes ved organiske mønstre og en særegen dekoration, der minder om krigsinspirerede camouflagemønstre. Serien var tydeligt inspireret af Bindesbøll med en tangagtigt dekoration, som snor sig rundt om objekterne i et steriliseret mønster.  

Udstillinger og udmærkelser

Andersen modtog flere anerkendelser for sin keramik, herunder en guldmedalje ved verdensudstillingen i Bruxelles i 1935 for sin teknik i persiakeramik. En af  Andersens græskarvaser indgår i samlingen på Museum of Moderne Art i New York.