Per Linnemann-Schmidt

Per Linnemann-Schmidt, født 1912 og død i 1999, var en fremtrædende dansk keramiker og billedhugger. Han blev uddannet på Kunstakademiets billedhuggerskole i København under Utzon-Frank og havde en stor interesse for portrætskulpturer.

I løbet af 1940'erne udviklede han sin kunstneriske praksis i keramik sammen med sin kone Annelise, og de grundlagde i 1949 keramikværkstedet Palshus nær København. Oprindeligt var værkstedets fokus at levere en serieproduceret kvalitetsvare, og få modeller, til en billigere pris. Samtidig lavede man et samarbejde med fremtrædende kunstnere som Jens Harald Quistgaard (1919-2008) og Kjeld Jordan (1926-2003).

Palshus er kendt for sine karakteristiske matte naturlige glasurer, herunder den ikoniske "haresfur" glasur. Der var fem glasur grupper: brun (nertz), grøn (mos), mørkegrøn (oliven), lyseblå (dueblå) og mørkeblå (middelhav) samt hvid (elfenben). Flere af formene have en avantgardistisk præg, eksempelvis den ikoniske torpedoform vase.

Ud over keramik arbejdede han også med at skabe vaser, bordlamper og andre brugsgenstande. Værkstedet lukkede i 1972, tre år efter konens død i en bilulykke, hvorefter han vendte tilbage til sine rødder som billedhugger og maler.

Hans kunst var præget af enkle, stramme former med fokus på modellernes personlighed og karakter, hvilket afspejlede hans oprindelige billedhuggertræning. Per Linnemann-Schmidt forblev en vigtig skikkelse inden for dansk keramik og skulptur indtil sin død i 1999.