Robert Jacobsen
Robert Julius Tommy Jacobsen, født i 1912 og død i 1993, var en dansk kunstner, som var autodidakt som skulptør og grafiker. Hans første skulpturer er i træ og sten – men fra 1949 arbejdede Robert Jacobsen med jernskulpturer.
Jacobsen tilhørte gruppen af abstrakte kunstnere omkring den parisiske galleriejer Denise René. Sideløbende med CoBrA-malerne samledes en gruppering i dansk kunst i perioden 1947-50 sig om et geometrisk abstrakt udtryk, der var stimuleret af grænseoverskridende kontakter og etableringen af et internationalt kunstnerisk miljø. Sommeren 1947 rejste Robert Jacobsen og maleren Richard Mortensen til Paris for at bosætte sig og arbejde i det danske kunstnerhus i Suresnes, hvor disse kunstner i løbet af 1950’erne blev centralt placeret hos en af periodens mest markante gallerister og fortalere for den konkrete kunst - Denise Rene i Paris.
Jacobsen boede således i Frankrig indtil 1969 og var professor ved Akademie der Bildenden Künste München (1962-82) og ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København (1976-1983).
Udstillinger og udmærkelser
Jacobsens skulpturer kan ses på stort set alle danske museer men Jacobsen er repræsenteret med kunstværker, herunder skulpturer, på museer og offentlige pladser over hele verden. I 1983 udnævntes Jacobsen til Kommandør af Dannebrog.
