Per Weiss

Per Weiss, født i 1953 og død i 2023, var en anerkendt dansk keramiker, kendt for sine imponerende hånddrejede krukker og sine stærke forbindelser til den japanske keramiktradition. 

Efter sin uddannelse på Skolen for Brugskunst i København, rejste han til Japan i 1970'erne, hvor han blev lærling hos den berømte mesterkeramiker Yosiga Taibi. I Japan etablerede han sit eget værksted, Weiss Gama, i Hagi, hvor han boede og arbejdede i næsten et årti. Weiss var den første vesterlænding, der blev optaget på den prestigefyldte Nitten-udstilling ved det japanske akademi.

I begyndelsen arbejdede Per Weiss med karakteristiske lyse Hagi-glasurer, svingende fra gult over rosa til lys abrikos, senere med stærkt farvede, nuancerede glasurer. I de seneste arbejder, som fx de hånddrejede kæmpekrukker, understreges form og materiale af dekorationen med bølgende linjer på en uglaseret, lys baggrund. Per Weiss forener den japanske keramiktradition med en af ham selv udviklet rakuteknik og skaber sit eget personlige keramiske håndværk – primært i form af store hånddrejede krukker med geometriske mønstre og snoede ornamenter – og som regel altid med en meditativ indgangsvinkel.

Efter hjemkomsten til Danmark etablerede han sig med værksted i Kunstnerhuset i Frederiksværk i 1986. Fra 1988 boede og arbejdede han sammen med keramiker Lene Regius på Mysselhøjgaard i Gl. Lejre, hvor de også drev galleri. 

I 1993 rejste de sammen til Kreta for at studere den minoiske kulturs keramik og lærte sig traditionelle teknikker i Thrapsanos – teknikker, der senere blev integreret i Weiss’ egne værker.

Udstillinger og udmærkelser

Weiss' arbejde er repræsenteret på museer og i større offentlige udsmykninger både i Danmark og internationalt. I Danmark kan fremhæves udsmykningen i Konventhuset ved Roskilde Domkirke. 

Ingen produkter fundet.
Privatlivspolitik Cookiepolitik