Keramik er en samlebetegnelse for alt der formes af ler og brændes. Det er ikke en specifik type. Lertøj, stentøj og porcelæn er alle typer af keramik. Når en producent skriver "keramik" på etiketten, betyder det typisk lertøj eller stentøj — sjældent porcelæn (det ville være eksplicit nævnt).
Forskellen mellem lertøj, stentøj og porcelæn handler om temperatur og ler. Lertøj er den letteste at producere men den mest skrøbelige. Porcelæn er den hårdeste og fineste, men typisk også den dyreste. Stentøj sidder midt imellem. Højere temperatur giver tættere og hårdere materiale hvorimod lavere temperatur giver mere porøst og blødere.
Kan man se forskellen på keramik-typer med det blotte øje? Lertøj har typisk en mørkere, lidt orange/rød eller brun tone i selve leret (når man ser på bunden). Stentøj har en mere lys grå eller sandfarvet ler. Porcelæn er helt hvidt og lyser ofte tyndt gennem (translucent når det er tyndt). Vægten afslører også: porcelæn er lettere end stentøj.
Note: I disse tider taler vi ofte om hvad der er miljøvenligt. Lertøj er teknisk det mest miljøvenlige fordi det brændes ved laveste temperatur og bruger mindre energi. Men det holder også kortere tid end stentøj og porcelæn.
.png)
Lertøj er mest skrøbeligt af de tre. Leret er typisk farvet (orange/rødt/brunt) og porøst, hvilket betyder at det kan optage vand hvis det er uglaseret. Lertøj brændes ved 950 - 1100°C og er porøst.
Stentøj er mere modstandsdygtigt mod slag og temperaturskift. Den højere temperatur smelter lerets mineraler delvist sammen og skaber et tæt, glasagtigt materiale. Stentøj er tæt nok til at holde væske uden glasur og er modstandsdygtigt mod slid, slag og temperaturskift. For daglig brug er stentøj derfor ofte valgt. Stentøj brændes ved 1200-1300°C og er tæt og slidstærkt.
Porcelæn er teknisk hårdest og mest slidstærkt mod ridser. Leret er fint og hvidt (oprindeligt kaolin), og resultatet er et meget tæt, hårdt og let materiale. Porcelæn er kendetegnet ved sin hvide farve, lette vægt og — når det er tyndt — sin gennemskinnelighed (translucens). Porcelæn brændes ved 1350-1400°C i fint hvidt ler — er tyndt, hårdt og let.
Glasurer
Flydeglasur fra Erik Pløen
I det følgende vil vi kort beskrive de mest typiske og anvendte glasurer på nordisk keramik gennem de sidste 100 år. Nordisk keramik er internationalt anerkendt for sine enkle former, høje håndværksmæssige kvalitet og glasurer, der fremhæver lerets naturlige skønhed. Mange af glasurerne har deres oprindelse i kinesisk og japansk keramik, men blev i løbet af det 20. århundrede videreudviklet af nordiske keramikere til et særligt skandinavisk formsprog præget af stoflighed, dybde og afdæmpede farver. Glasurerne er ofte udviklet til stentøj og fremhæver lerets struktur frem for at skjule den. Dæmpede jordfarver, grønne og blå nuancer samt levende overflader med dybde og variation er karakteristiske for nordisk keramik. Samtidig er hver brænding unik, hvilket gør den håndlavede keramik til et særligt samlerområde, hvor glasuren ofte er lige så vigtig som selve formen.
Blank glasur
Den blanke glasur giver en glat, skinnende overflade, som fremhæver farver og dekorationer. Den har været anvendt bredt i både brugskeramik og kunstkeramik siden begyndelsen af 1900-tallet.
Mat glasur
Den matte glasur har en blød, ikke-reflekterende overflade, der fremhæver keramikkens form og materiale. Den blev særligt populær i skandinavisk design fra 1940'erne og frem.
Satin- eller silkemat glasur
Denne glasur ligger mellem blank og mat og har en diskret glød. Den giver en elegant, taktil overflade, som er karakteristisk for meget nordisk studiokeramik.
Celadon
Celadon er en transparent glasur med grønne eller blågrønne toner. Glasuren stammer fra Kina, men blev i Norden videreudviklet til elegante og afdæmpede nuancer med stor dybde. Typiske farver er: Lysegrøn, jadegrøn, blågrøn.
Tenmoku
Tenmoku er en jernholdig glasur med dybe brunlige til næsten sorte nuancer. Under reduktionsbrænding udvikles et rigt farvespil med stor dybde og glans. Typiske farver: Sort, mørkebrun, kastanjebrun.
Harepelsglasur
Harepelsglasur er en særlig type Tenmoku-glasur, hvor jernet under reduktionsbrændingen danner fine lodrette krystaller, der minder om pelsen på en hare. Resultatet varierer fra mørke til gyldne nuancer og gør hver brænding unik. Typiske farver: Sort, mørkebrun, rav, gylden.
Okseblodsglasur (Sang-de-Bœuf)
Okseblodsglasur er en kobberholdig reduktionsglasur, der er kendt for sine dybe røde nuancer fra mørk vinrød til intens rubinrød. Glasuren har kinesisk oprindelse og regnes blandt de mest teknisk krævende glasurer at fremstille. Små variationer i ovnens atmosfære kan ændre resultatet markant, hvilket gør hver brænding unik. Typiske farver: Rubinrød, vinrød, bordeaux.
Sung
Sung-glasurer er inspireret af keramik fra det kinesiske Song-dynasti. De er kendt for deres silkematte overflader og rolige farver, som fremhæver form og håndværk frem for kraftige farver. Typiske farver: Grå, blågrå, grøn, brun.
Solfatara
Solfatara er en effektglasur med levende, vulkanske strukturer og stor variation i både farve og overflade. Glasuren blev især populær blandt nordiske studiokeramikere fra 1960'erne og frem. Typiske farver: Brun, grøn, blå, okker.
Flydeglasur
Flydeglasur er en glasur, der under brændingen bliver meget flydende og danner løb, lagdelinger og bløde overgange mellem farverne. Resultatet er levende overflader med stor dybde, hvor glasuren ofte samler sig omkring kanter og relief. Flydeglasurer anvendes især på stentøj og er blevet meget populære blandt nordiske studiokeramikere fra slutningen af det 20. århundrede. Typiske farver: Blå, grøn, turkis, brun, rav og sort.
Floatglasur
Floatglasur er en moderne type flydeglasur, hvor kontrasten mellem en mørk bundglasur og en lysere overglasur skaber et karakteristisk svævende farvespil. Glasuren er især kendt for dybe blå og turkise nuancer med bløde overgange og stor visuel dybde. Typiske farver: Koboltblå, turkis, grøn, brun og sort.
Askeglasur
Askeglasurer fremstilles med planteaske, som under brændingen skaber levende og naturlige farvespil. Glasuren reagerer forskelligt fra brænding til brænding og giver et organisk udtryk. Typiske farver: Honning, olivengrøn, brun, grågrøn.
Krystalglasur
Ved en særlig afkølingsproces dannes synlige krystaller i glasuren. Resultatet er dekorative mønstre, hvor hver brænding skaber sit eget unikke udtryk. Typiske farver: Hvid, blå, grøn, gylden.
Salt- og sodaglasur
Ved salt- eller sodabrænding reagerer salt- eller natriumdampe med lerets overflade og danner en karakteristisk glasur med let appelsinhudsstruktur og stor slidstyrke. Typiske farver: Grå, brun, orange, honning.
Effektglasurer
Effektglasurer er en samlet betegnelse for glasurer, der skaber særlige visuelle effekter som løb, krakeleringer, metalliske overflader eller vulkanske strukturer. De bruges ofte til at fremhæve det håndlavede og eksperimenterende udtryk.
Reduktionsbrændte glasurer
Reduktionsbrænding er ikke en glasuretype, men en brændingsmetode, hvor iltmængden i ovnen reduceres. Metoden er afgørende for udviklingen af mange klassiske glasurer som Celadon, Tenmoku, Harepelsglasur, Okseblod og Askeglasur.